River Jazz & Blues Band
Siddekoncert
Dørene åbner kl. 11.30.
Buffeten åbner kl. 12.00
Koncerten begynder kl. 13.00.
Frokostjazz
Tilkøb lækker smørrebrødsbuffet når du bestiller billetterne.
Sidste frist for bestilling af smørrebrød er onsdag den 16. april 2025 - kl. 12.00.
Bliv medlem af Medspil og få alle fordelene >>
Generator lancerer frokostjazz med smørrebrød og smægtende jazz - / blues musik.
RIVER JAZZ & BLUES BAND
Langt fra den første koncert på Generator med bandet og altid med stor succes og kræs for øregangene.
Klubber, festivaler og private arrangementer fylder godt i orkestrets kalender og fine reaktioner fra publikum og spillesteder, er der kommet mange af:
Gæst på Hagges musikcafe i Tønder: "Mange tak for en pragtfuld koncert på Hagges – bedste koncert på Hagges for a long time – håber I kommer tilbage indenfor en overskuelig fremtid".
Fra "Djursland Jazzklubs" hjemmeside: "Så fik vi taget hul på det nye år - ikke mindst som ventet et herligt gensyn og genhør med Riverband. Imponerende, hvad de velspillende vestjyder kan levere. "
Jazzklub Vordingborg: "Det blev en pragtfuld afslutning på jazzåret fredag aften. River Jazz & Blues Band var i forrygende spillehumør og diskede op med den ene perle efter den anden fra deres virkelig store og varierede repertoire. Det er i sandhed et af Danmarks bedste bands og det forstod det jazzkyndige publikum at sætte pris på. En flot afslutning på et godt jazzår".
Århus Jazzklub /Café Pustervig: "Et forrygende orkester, som gladelig blander genrer som swing, trad, blues og latin. Publikum på klubber og festivaler overalt er faldet pladask for gruppens evne til at komme ud over scenekanten med humør og musikalitet".
Brøndby Jazzklub: ”Vi der oplevede bandet i september sidste år ved, hvilken forrygende musik de garvede musikere serverer – masser af sang, godt humør og et alsidigt repertoire, som samtidig er utroligt dansevenligt”.