Jakob Bro / Arve Henriksen / Marilyn Mazur

Jakob Bro / Arve Henriksen / Marilyn Mazur

Dørene åbner kl. 15.30

KØB BILLET

Billetpriser er excl. gebyr.

Bliv medlem af Generators Støtteforening Medspil og få alle fordelene - tryk her >>

 Bemærk at pga. sygdom erstatter Arve Henriksen Palle Mikkelborg

Jakob Bro siger: 

Som erstatning for Palle Mikkelborg har vi inviteret Arve Henriksen, en trompetist med en helt unik tone og lyd, som både Marilyn og jeg har spillet med i mange sammenhænge gennem de sidste mange år. Arve er en betroet ven og musikalsk fælle, som har spillet med store navne som Ryuichi Sakamoto, Super Silent, Bill Frisell, Jon Hassell, Sidsel Endresen og mange flere.

I et spontant og udforskende territorium mødes tre af dansk jazz’ største kapaciteter fra hver sin generation og maler et sfærisk og dybtfølt melodisk øjebliksbillede. Der er luft i musikken, stor frihed og et fælles ønske om at skabe noget, der ikke nødvendigvis kan forklares, men mærkes.

Palle Mikkelborg (f. 1941) og Marilyn Mazur (f. 1955) deler en lang musikalsk historie. Mazurs bidrag til Palle Mikkelborgs ambitiøse storværk “Aura”, dedikeret til og indspillet med Miles Davis, førte til, at den danske percussionist i midten af 80’erne kom med i Davis’ band og senere turnerede med Gil Evans, Wayne Shorter og Jan Garbarek.

Jakob Bro (f. 1978) har udgivet 16 albums som bandleder og blev et anerkendt navn på den internationale jazzscene efter at have spillet med Paul Motian, Tomasz Stanko, Lee Konitz m.fl.

I 2024 tager denne trio på releaseturné rundt i Skandinavien og Europa, hvor de bl.a. spiller en række eksklusive koncerter med den tyske cellist Anja Lechner og japanske Midori Takada i et kommisioneret samarbejde fra Pierre Boulez Saal i Berlin.

Og nu kommer de også forbi Ringkøbing hvor de giver koncert på Generator. Undervejs i koncerten vil trioen blive assisteret af et kor bestående af lokale unge fra Kulturskolen, Ringkøbing Kirke og Ringkøbing Gymnasium.

Arve Henriksen: trumpet, flugelhorn;
Jakob Bro: guitar;
Marilyn Mazur: percussion