Dissing & Las
SIDDEPLADSER
Da Povl Dissing gik bort i sommeren 2022, efterlod han ikke blot et tomrum i dansk musikkultur – han efterlod en uvurderlig sangskat. En arv, som nu bliver ført videre af dem, der kendte ham bedst: Rasmus, Jonas og Las – musikalske sønner og trofaste rejsekammerater gennem 25 år på landevejene.
Med projektet “Povls Sange Lever Videre” tager trioen Dissing & Las, publikum med på en rejse gennem tid, toner og tekster. Fra sange givet videre fra Povls egne forældre til de poetiske perler han selv skrev. Fra sømandsviser og Laus Bengtsons blomstrede ballader til de rejsendes sange. Fortolkninger fra Shel Silverstein og tiderne med Benny Holst, Peter Thorup og Burning Red Ivanhoe.
I efteråret 2026 drager Dissing & Las ud på turné i hele landet. En kærlighedserklæring til musikken og mennesket Povl Dissing. En koncertoplevelse fyldt med de største, smukkeste og mest rørende sange fra et liv dedikeret til musik og nærvær.
Glæd dig til en aften i nostalgiens tegn – og en levende hyldest til en legende.