Twang

Twang

Siddepladser

Pris:
Standard - 175,- + gebyr
Medlem - 150,- + gebyr (gælder for medlemmer af No Sognehus og Medspil)

Mulighed for at tilkøbe en koncertmenu kokkereret af Michael Muldbjerg - køb senest d. 29. oktober

Køb billet her

Kl. 18.00 - dørene åbner for spisende gæster
Kl. 19.00 - dørene åbner for ikke spisende gæster
Kl. 20.00 - koncert

No Sognehus og Spillestedet Generator præsenterer koncert med Twang i No Sognehus

En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går
på scenen og samles om deres fælles mikrofon.
Twangs besætning med guitar, violin, banjo, kontrabas og trestemmig sang er måske nok
essensen af den amerikanske folkemusik, men samtidig er trioen kendt for at blande stilarter og epoker
sammen, med alt fra jazz til Appalachia-musik og violinbaserede hiphop beats. De har fundet deres helt
eget udtryk uden at slippe traditionen.
Twang er kendt for deres nærvær, ærlighed og tætte samspil med publikum og hinanden. Det er ikke
unormalt, at publikum til deres koncerter både får tårer i øjenkrogen og griner højlydt med bandet.
Publikum husker Twang for deres fænomenale trestemmige sang og deres instrumentskift, når
instrumenterne pludselig skifter hænder under koncerten. Med musikalsk overskud, historier og drillerier
binder trioen sangene sammen til en levende koncertoplevelse.
Deres egne numre rummer alt fra den dybe, hudløse melankoli til hoppende, humoristiske og satiriske hits.
Og deres fortolkninger af den klassiske amerikanske sangskat løfter taget, når de med
kærlighed til traditionen krydrer sangene med deres særlige Twang!