
The Desoto Caucus
Dørene åbner kl. 19.00
Billetpriser fra 125 kr.
Få medlemsrabat på langt de fleste koncerter - bliv medlem af Medspil her>>
The DeSoto Caucus samlede sig i det amerikanske band Giant Sand i årene
2003-2008, og har siden udsendt 4 plader med original nordicana. Fra 2008
satte bandet en lang række solister som CV jørgensen, Mark Lanegan, Emiliana
Torrini, Agnes Obel, m.fl. musikalsk i scene under Århus Festuge, og
sideløbende blev der turneret, hovedsagligt i Europa. Denne sommer var det i
Storbritannien sammen med M. Ward.
Nu er indspilninger til bandets 5. album i gang og kursen er sat mod de
hjemlige landeveje.
The DeSoto Caucus spiller iørefaldende sange i sejt flydende grooves med
sprød twang og frønnede guitarer. Det er historier om øde landeveje, vildfarne
sjæle, månens særlige tiltrækningskraft og tilværelsens almindelige
ualmindelighed. Håndspillet, organisk og dynamisk, med lydhørt trommespil,
boblende orgel og stærke vokaler.
Anders ”Nolde” Pedersen, Peter Dombernowsky, Nikolaj Heyman og Henrik
Poulsen optræder og indspiller i alverdens sammenhænge (Isobel Campbell,
M.Ward, Dancer, PowerSolo, Peter Sommer & Tiggerne, Marie Frank, Maggie
Björklund, Michael Falch m.fl.) - men det er som The DeSoto Caucus at de
tager fat om deres musikalske rødder i den amerikanske tradition, som de
behandler på en meget nordisk måde.