Klimaforandringer

Klimaforandringer

Dørene åbner kl. 19.00 

STÅENDE

Billetpriser: 85-135 kr.

Køb billet

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af Medspil

D. 27. januar 2023 udkommer Klimaforandringers nye album Mørket på Solens Krop. Her
præsenterer bandet pulserende afro-rock og enigmatiske lydbilleder i et udtryk, der bærer
præg af en længere modningsproces. Musikken er lavet af et mørkere stof og knytter i
trance-inducerende lydlandskaber dybe forbindelser mellem medrivende lag af polyrytmik,
potent klubmusik og kraut. Her mødes unisone prog-rockede forløb, ørkenrockede guitarer
og auto-tune i naturlig forening med 80-fersk klaver, koriske vokaler og brede, ambiente
synths. Mørket på Solens Krop er skabt i slipstrømmen af et skabelsen af et nyt liv, og
albummet beskriver i simple tekster følelser forbundet med faderskabet og griber efter at
udtrykke frustrationen og afmagten over verdens urolige tilstand, ulykker og ulighed.
“Ser op fra mit indre, holder i min favn, knytter næven stram, tænker på dit navn”
Musikken og teksterne fungerer som en ventil for komponist og tekstforfatter Lars Bech
Pilgaard og bearbejder de kontrastfyldte følelser forbundet med oplevelsen af at være med
til at bringe liv til en verden i hastigt forfald. Samtidigt søger Bech Pilgaard at belyse en
form for universel forbundethed, hvor trangen til at række længere ud, end hvor øjet kan
se, er med til at pirke til lytterens nysgerrighed og opfattelse af sig selv i samtiden.
Albummet er blevet en slags spirituel bufferzone, hvor vi kan begribe de tider, som vi lever
i, og følelser forbundet med disse.

Klimaforandringer består af Lars Bech Pilgaard, Taus Bregnhøj Olesen,
Mathias Winther Kjeldsen, Rasmus Kjær, Rune Lohse og Anders Vestergaard, som
tilsammen har baggrund i grupper som SVIN, Girls in Airports, Yngel, Under Byen, Bisse,
Firs og Horse Orchestra.