Jane & Shane + Dan Hemmer

Jane & Shane + Dan Hemmer

Dørene åbner kl. 19.00

KØB BILLET

Siddepladser

Billetpriser fra 150 kr.  

Jane & Shane er kendte og elskede i hele landet for deres duo-koncerter. Men ved særlige
lejligheder inviterer de en speciel musikalsk lege-kammerat med til deres koncerter. Nu sker
det igen, når de tager tangent-troldmanden Dan Hemmer med på en kort turné i januar 2024.
Glæd dig til at møde Jane & Shane med hammond-organisten Dan Hemmer. Det bliver en aften med et
enestående musikalsk ”blend”: Engelske Jane Clarks virtuose violin og irske Shane Donnellys varme vokal,
guitar og livlige ”bodhrán” krydret med danske Dan Hemmers tryllerier på piano og Hammond-orgel.
En koncert med Jane & Shane er kendetegnet ved den åbenlyse spilleglæde, store musikalske overskud og
ikke mindst den særlige varme og smittende humor, som de udstråler fra scenen. Og netop spilleglæde,
virtuositet og sprudlende tangent-behandling har gjort Dan Hemmer til en efterspurgt ”side-man” på både
den danske og internationale koncertscene.
Samarbejdet og det musikalske venskab er ikke helt nyt. Dan Hemmers unikke og personlige spil kan nemlig
høres på flere af Jane & Shane’s albums. Den helt særlige kemi og spændende sammenspil fra studiet kan
nu opleves live på koncertscenerne.