B-Joe´s Blues Joint feat. Knud Møller

B-Joe´s Blues Joint feat. Knud Møller

Dørene åbner kl. 19.00

Pris: 165-240 kr. 

Køb billet

Få medlemsrabat på langt de fleste koncerter - bliv medlem af Medspil her

Hardrocklegenden B-Joe – en af landets mest feterede og hårdestarbejdende guitarister – laver også andet end   konstant at tournere med Shubidua, Michael Hardinger, Erik Grip, Jens Rugsted og alle de mangfoldige andre projekter, han enten spiller med eller producerer i sit eget Electric Buddha Studio i København.

B-Joe’s Blues Joint er rendyrket, guitarbaseret bluesrock - løssluppen ekvilibrisme a’la Jimi Hendrix - og et supersejt og overlegent sceneshow fra en flok ægte veteraner i dansk og international rock.

B-Joe spiller selvfølgelig også selv sin egen personlige blues, inspireret af de ægte Mississippi-bluesmænd, som han utallige gange har jammet med på de små ydmyge bluesjoints i Clarksdale og de andre små byer i Mississippi-deltaet - bl.a den unge Christone ”Kingfish” Ingram - og andre nulevende og afdøde legénder som f.eks Johnny Winter, Alvin Lee og Walter Trout.

Sin passion for blues dyrker Joe sammen med vennerne i B-Joe’s Blues Joint - den faste trio, som udover B-Joe består af Flemming Olsen på trommer og Bjarne Christensen på bas – tilsammen måske landets sejeste rytmegruppe.

Besætning:
B-Joe (guitar/vokal), Bjarne Ringsted (bas) og Flemming Olsen
(trommer)
- plus special guest star, Knud Møller (Johnny Madsen, Ester
Brohus, Poul Krebs osv.)